163 m2 bolig centralt i Bogense
Centralt i Bogense ligger denne rummelige villa i 2 plan med et boligareal på 163 m2, 20 m2 dejlig udestue og en 1.041 m2 stor grund.
Huset fremtræder i god stand, men også med gode muligheder for at sætte sit eget præg på det indvendige.
Huset er beliggende i Dyrekvarteret - så her nem adgang til stisystemet langs bybækken og dermed alt det som Bogense tilbyder. Huset ligger tæt på stort grønt område med legeplads.
I Bogense er der børnehaver, skole, idrætsfaciliteter, H.C. Andersen Golf, Fyns største marina, badestrand, dagligvarebutikker og specialbutikker samt offentlig transport til Odense.
Her er muligheder for at gå ture langs vandet og nyde udsigten til Æbelø, nyde stranden eller det hyggelige miljø omkring den gamle havn - eller en tur i skoven.
Huset indeholder kombineret entre med trappe til 1. sal, et mindre rum som kan bruges til garderobe eller et kontor,ældre køkken med spiseplads, stor lys stue med udgang til den 20 m2 stor udestue som ligger mod sydvest, badeværelse med bruseniche., baggang.
På 1. salen er der repos, soveværelse, 3 værelser samt badeværelse med bruseniche.
Fra baggangen er der direkte adgang til bryggers, værksted samt garagen.
Dejlig nem og ugenert have med god solterrasse og masser af plads til udfoldelse.
Flisebelagt indkørsel op til garagen.
Ejendommen opvarmes ved fjernvarme og har et beregnet varmeforbrug på kun 11.930 kroner jvfr. Energimærket som er et C.
Så her er masser af plads og gode muligheder for at sætte sit eget præg på boligen.